Selv om jeg er opdraget med den fordom, at man ikke snakker om en dames alder, så vil jeg alligevel – i ligestillingens hellige navn – gøre det. For Rickie Lee Jones fylder 60 år i dag. Hun fik et regulært gennembrud allerede med sit eponyme debutalbum, der udkom i februar 1979, selv om kritiernes meninger var delte. Blandt andre mit kritikeridol Robert Christgau var ikke begejstret for alt på det album. Men publikum var ikke i tvivl. Her var et album med gode hits som “Chuck E.’s in Love”  og “Coolsville” og mange andre slid- og langtidsholdbare sange. Et album, der ville holde i mange år frem – og som stadigvæk holder 100%. Jeg husker klart den formiddag  i den februarmåned, hvor jeg købte pladen i en lille pladebutik i Grønnegade i Aarhus og bagefter belemrede en ven med den i en grad, at han bagefter gik ned og købte sit eget eksemplar.

Albummet gav Jones et renommé som værend en sofistikeret boheme-singer-songwriter, der som Joni Mitchell, der i øvrigt fyldte 71 år i går,  befandt sig i grænselandet mellem pop, rock og jazz. Siden er det blevet til ialt femten studioalbum, der alle har haft samme høje kvalitet uden at nogen af de efterfølgende for alvor har kunnet overgå den sublime debutskive.