Sådan hænger tingene ofte så pudsigt sammen. I går aftes så jeg en letbenet, men dog ganske underholdende film med titlen “Crush” (2001). Om tre veninder og deres forhold til kærligheden. I de kvindelige hovedroller: Imelda Staunton, Anna Chancellor og Andie MacDowell. De tre veninder mødes jævnligt for at snakke om livet i almindelighed og så kærlighedskvaler og seksuelle oplevelser i særdeleshed. Der spilles godt over hele linjen.
Selv om det kan være sjovt nok at se Andie MacDowell bolle bag de let duggede ruder i en bil, så var det dog soundtracket, der vakte capacs store interesse. Ud over et let drys af klassiske stykker, så var der et par sange med selveste Nick Drake (Cello Song og One of the Things first), et enkelt med Sandy Denny & Fairport Convention (Who knows when the Time goes) og endelig et enkelt nummer med Jerry Burns & Sally Herbert, “Angel”.
Sidstnævnte sang gjorde et vist indtryk, idet den iørefaldende, melankolske ambientlyd smøg sig fint ind i filmen. Og så ringede der en lille klokke. Havde jeg ikke hørt om Sally Herbert før? Og jo. Lidt research på nettet afslørede, at Sally havde en finger – eller rettere: en violin – med i det drømmeagtige projekt This Mortal Coil, som grundlæggeren af det engelske pladeselskab 4AD, Ivo Watts-Russell, engang realiserede.
Soundtracket til filmen er vist aldrig blevet udgivet, og sangen “Angel” heller ikke. Men det kan høres her.
Sally Herbert har i øvrigt fungeret som arrangør for en række kunstnere, og synger altså også – endda ganske dejligt.