På vej i seng går det op for mig, at jeg har overset, at Thomas Helmig for et par dage siden har rundet de 50 år. Det er der nærmest noget naturstridigt i i mit billede af Helmig. Sikkert, fordi jeg ikke kan løsrive mig fra ovenstående ungersvend, der engang i de tidlige firsere bragede igennem lydmuren på Genlyd Records med sit debutalbum. Jeg har aldrig været dedikeret fan af Helmig – og har vist ca. en plade med ham – men respekterer ham for hans musik og – ikke mindst – for at holde begge ben på jorden og være ganske ærlig, når han bliver interviewet. Der kan kan godt ligne Kim Larsen lidt – uden sammenligning i øvrigt. Til lykke med dagen.