Nå, så blev det ikke ham den kenyanske poet. Ej heller den hypede japaner. Eller outsideren Bob Dylan. Men – Patrick Modiano.
“For the art of memory with which he has evoked the most ungraspable human destinies and uncovered the life-world of the occupationâ€, som det lyder i prisgivernes begrundelse.
Jeg har ikke læst en linje af Modiano, og det er tvivlsomt om prisen her vil ændre på det. Men Den store danske beretter følgende om den franske forfatter:
“Patrick Modiano, f. 1945, fransk forfatter. Patrick Modiano debuterede med La Place de l’Étoile (1968) og nåede et stort publikum med de følgende romaner, som udspiller sig i besættelsestidens Paris, bl.a. La Ronde de nuit (1969) og Les Boulevards de ceinture (1972, da. Forstædernes boulevarder, s.å.).
Med besættelsen som en flimrende baggrund, hvor traditionelle venne- og fjendebilleder ofte skifter plads, indfanger disse romaner med psykologisk og stilistisk præcision en omflakkende søgen efter fortid og identitet.
Denne søgen anskues under nye synsvinkler i de senere romaner, bl.a. Rue des boutiques obscures (Goncourt-pris 1978), Fleurs de ruine (1992, da. Askeblomster, 1994) og Dora Bruder (1997), hvor netop de flimrende bevidsthedsbilleder udgør personens identitet.
Med en samling på tre noveller, Des inconnues (1999, Ukendte kvinder), viste Patrick Modiano på ny sin evne til med meget få midler at skabe suggererende fortidsglimt og hensætte sine personer i en fundamental usikkerhed.”.
Man kan så endnu engang konstatere af priskomiteen er gået sine egne veje og har overrasket igen. Og måske er det en styrke ved denne pris, at den har held til at pege på digtere, der ikke er så kendte i den store offentlighed, og som derfor får en chance for at få nye læsere.
Så alt er ved det gamle med den pris…