Som tidligere omtalt så interesserer blogbestyreren sig meget for hjerneforskning og palæontologi og forsøger at holde sig opdateret med de seneste forskningsresultater. Seneste nyt kommer fra sidstnævnte videnskab om menneskeartens oprindelse.

Et vigtigt spørgsmål i mennesket udviklingshistorie har været, hvornår vi begyndte at gå oprejst? Man kom besvarelsen af dette spørgsmål et stort skridt nærmere, da man i 1974 fandt skelettet af Lucy i Etiopien. Lucys knogler tydede på, at mennesket allerede for 3.5 millioner år siden var kravlet ned af træerne og begyndt at gå rundt på to ben.

Nu har et hold tyske forskere fra det berømte Max Planck Institut i Leipzig – i følge die Zeit – gjort endnu et vigtigt fund i Dikika, Etiopien. En treårig pige er dukket op ved udgravningerne af et flodleje. Som Lucy tilhører den lille pige Australopithecus afarensis-hominiderne. Det interessante ved det nye fund er, at det nuancerer billedet af denne type hominider. For ikke alle den lille piges knogler er fuldt udviklet med henblik på oprejst gang. Skulderbladene og en enkelt bevaret finger peger på, at hun – sammen med sine samtidige – har tilbragt en del af tiden i træerne. Og studier af buegangene i det indre øre tyder på, at ligevægtssansen ikke har været fuldt helt kultiveret til tobenet gang. Hun udgør med andre ord en udviklingsform mellem aben i træet og det oprejste menneske. Darwin ville glæde sig, hvis han kunne læse næste nummer af magasinet Nature…