The Cry of Love var den første – i en lang række – af såkalt posthume udgivelser med Jimi Hendrix. Den kom i 1971, året efter Hendrix’ alt for tidlige død. Efter sigende skulle de meste af musikken have indgået i et planlagt dobbeltalbum, som Hendrix havde i tankerne. Om Hendrix ville have sympatiseret med udgivelsen er et futilt spørgsmål, men musikken fremstod og fremstår stadigvæk umiskendeligt som solid Hendrix. Det var den første vinyl, jeg købte med guitarhelten, og den har fået en særlig plads i mit musikunivers, selv om Electric Ladyland og andre nok er bedre – trods alt.

Nu genudgives den så i en lydforbedret udgave, efter at have været uopdrivelig en længere periode. Samtidig kommer også den samtidige Rainbow Bridge-plade, der er en langt mere diskutabel udgivelse, som ikke kan siges at have været i Hendrix’ tanker….