De sidste dage har man kunnet iagttage tankevækkende handlinger fra regeringens side. Først så indenrigsministeren sig nødsaget til at insinuere et illegitimt samarbejde mellem forældre, BUPL og kommunerne i protesterne mod de bebudede nedskæringer på børne- og ungeområdet. Dernæst optrådte statsminister Fogh Rasmussen i en uklædelig “landsfaderlig” rolle og udtrykte sin “skuffelse” over kommunernes slåen bak i forhold til de indgåede aftaler om kommunernes økonomi. Oven i købet har han indkaldt KL til en “alvorlig samtale”. Måske har Johannes Andersen fra ålborg Universitet (DR Nyhederne) ret i, at regeringen er trængt og presset på grund af den voldsomme modstand, den pludselig mærker. I hvert fald er det længe siden, man har set så stor en lyst til at protestere og gøre oprør, som det sker i disse dage. Historien har ofte vist, at den slags situationer kan føre til en regerings fald, blandt andet fordi den afslører, at der er gravet en afgrundsdyb grøft mellem regeringen og kommunerne – og at regeringen ikke har den samme opbakning bag sin økonomiske politik længere. Måske er det symptomatisk for regeringens situation, at selv et svækket Socialdemokratis kongresdeltagere kan more sig højlydt over regeringschefens optræden…

Opdatering 25/9 : Det rygtes nu, at skolelærere i århus kommune vil nedlægge arbejdet i protest mod forringelserne på skoleområdet. Hvem er de næste?