Jeg tog mig selv i nakken, satte mig op på min gamle jernhest – model Raleigh Tourist – drog af sted – og gjorde det. Det har ellers knebet gevaldigt med moralen, og det er blevet til for lidt. Dovenskab, magelighed og dårlige undskyldninger. I morgen er der atter en dag. Fandens oldemor. Men der er ikke et bedre middel mod fastgroede problemer, snigende depression og latent kulturpessimisme end at lægge den ene bane efter den anden bag sig, medens dumme tanker imploderer i hovedet og efterlader sindet i oplyst tomhed. Bagefter sitrer hver eneste celle i kroppen, synet er skærpet og de andre sanser på vagt, smagsløgene er genfødt, og i øret kan man høre blodet suse af sted.