Man kan knap nok tale om en pladekarriere. Vashti Bunyan fik udsendt sit første album i 1970, Just Another Diamond, der solgte dårligt. Så dårligt, at Bunyan lagde sangen og musikken på hylden. Men pladen gav hende en lille skare af kultfans, og i 2000 blev pladen genudsendt og satte hende igang med at lave nye sange. Efter 30 år tog hun fat på anden kapitel af sin kunstneriske karriere. Og det resulterede i 2005 i album nr. 2 Lookaftering, der fik en fin modtagelse både i kritikken og hos publikum. I 2007 blev Lookaftering fulgt op af en samling demooptagelser og singler, Some Things Just Stick In Your Mind. Og så blev der igen stille omkring Vashti, selv om hun havde meldt ud, at hun arbejdede med nye sange til en ny plade.
Den nye plade Heart Leap er nu på trapperne. Udkommer den 6. oktober. Efter sigende ligger den i klar forlængelse af de andre. Bunyan har selv lavet det meste omkring pladen denne gang og lyder som sig selv. Hvordan må vi vente med at høre.
Heartleap
1. Across The Water
2. Holy Smoke
3. Mother
4. Jellyfish
5. Shell
6. The Boy
7. Gunpowder
8. Blue Shed
9. Here
10. Heartleap