For øjeblikket er jeg ved at læse folksangerinden Shirley Collins’ erindringer. De handler for en stor dels vedkommende om hendes samarbejde med arkivisten Alan Lomax og deres rejser gennem USA, hvor de optog især blues, men også andre former for folkemusik. Og et sted i Mississippi støder de to på blues med “seksuelle konnotationer”. Uartige sange, der diskret, men umisforståeligt, hentyder til sex og hvad dertil hører. Og tilfældet ville så, at jeg i dag faldt over en række af disse tvetydige bluessange med nogle af bluesens store damer. Jeg tror ikke, det er nødvendigt at forklare, hvad der er på spil, når Bessie Smith vil have sukker i sin krukke eller når Ida Cox kalder sig selv en One Hour Mama, der synes at hastværk er lastværk i kærlighed osv.