Med billeder fra de tre folkeskoleafdelinger, jeg har opholdt mig i årene 1959-1970, vil jeg markere, at folkeskolen officielt blev indført på denne dag for 200 år siden. Som enhver, der følger lidt med i medierne, vil vide, så står folkeskolen stadigvæk til debat. Og sådan skal det nok være, når en skole vil være skole for hele befolkningen. Min egen skoletid har været en tid, hvor revselsesretten blev afskaffet (jeg har nu aldrig oplevet at blive slået i skolen…) og hvor tressernes højkonjunktur sørgede for, at der var bøger og andre materialer til ungerne. Og da konjunkturerne for alvor vendte i starten af halvfjerdserne, så var folkeskolen ovre for mit vedkommende. Uden at glorificere folkeskolen, så er jeg glad for den folkeskole, jeg fik. Den lagde grundlaget for min studentereksamen og universitetseksamen. Og det er jeg glad for i dag. Selvfølgelig har jeg også mærket skoletræthed og har mange gange siddet og kigget ud ad vinduet, når læreren talte oppe ved katederet eller tavlen. Men jeg tror, det hører med til folkeskolen, at man undervejs kører surt i det hele. Jeg tror ikke, vi er skabt til at sidde på skolebænken op til 6-8 timer ad gangen.

Det eneste jeg kunne ønske mig for nutidens skole er, at man fandt tilbage til tanke om en enhedsskole, der kunne satse på at give alle børn den samme fundamentale (ud)dannelse som en god ballast til – nej ikke erhvervslivet – men livet i det hele taget.