Lily Allen: Måske var sangene ikke gode nok…

Author:

Lily Allens seneste album, hendes såkaldte come back-plade Sheezus, har åbenbart ikke solgt så meget, som forventet (af pladeselskabet ikke mindst…). Og i et interview sætter Lily Allen selv spørgsmålstegn ved, om pladen er god nok. At det ikke kun er et resultat af dårlig eller utilstrækkelig management, sådan som hun tidligere har givet udtryk for. Og det er – set herfra – forfriskende, at en kunstner sådan offentligt er villig til at sætte spørgsmålstegn ved sine egne udgivelser. Og det ligger helt i tråd med Allens i øvrigt åbenhjertige og ærlige popmusik, hvor hun aldrig har været særlig servil over for hverken musikbranchen eller publikum. Jeg synes ikke Sheezus er dårlig, men måske har den ikke haft nogle sange, der har været mainstream nok til at trække salget i den rigtige retning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *