Hvad var den forgangne uges vigtigste nyhed? Spørger man de store medier, så er svaret nok: Nedskydningen af et malaysisk, civilt passagerfly over Ukraine. Efterfulgt at nyheden om Israels landoffensiv i Gaza, og måske sagen om Helle Thornings Smidts kandidatur i EU… Men måske er der vigtigere nyheder, der er gået vores næser forbi. Nyheder, der ikke er så øjeblikketligt dramatiske som et passagerfly med 298 mennesker, der spænges i stumper og stykker på himlen over Ukraine? Fx historien om et aktuel Wikileak-læk af et hemmeligt udkast til forhandlinger om den såkaldt flerstatlige aftale om handel med tjenesteydelser, TISA.

Hvis du ikke har hørt eller læst om TISA, skal du ikke blive trist til mode. For det var heller ikke meningen, at du – eller nogen anden – skulle få nys om den omtalte forhandling. Faktisk har det været hensigten fra folkene bag udkastet at hemmeligholde indholdet for verdensoffentligheden. Og det er derfor, nyheden om lækket er vigtigt.

Den slovenske filosof Slavoj Zizek har fået fat i det lækkede papir og redegør i Information (denne weekend) om papirets indhold og de perspektiver TISA vil få for de vestlige demokratier. Sprængstoffet i udkastet er ideerne om, hvordan man – og det vil ikke mindst sige USA – ønsker at realisere den nye aftale. Intentionerne er, at finansielle multinationale virksomheder skal have mulighed for at udbygge deres globale aktiviteter og i den forbndelse kunne rydde nationale, legale hindringer af vejen. Til idesættet hører tanken om at forbyde regulering af finansielle tjenesteydelser – en ide, der direkte strider mod de erfaringer, som den aktuelle finanielle krise fra 1007-8 har givet os. USA ønsker også at øge den grænseoverskridende datastrøm (herunder personlige og finansielle data), hvilket heller ikke er i overensstemmelse med de seneste erfaringer omkring overvågningen af personlige data i den digitale tidsalder.

Det vigtige er, at udkastet er hemmeligstemplet. Og hensigten har været ikke kun at hemmeligholde indholdet, medens forhandlingerne foregik, men også fem år efter deres ikrafttræden. Derfor har du sandsynligvis heller ikke hørt om TISA før nu. Og som Zizek påpeger, så er der en voldsom kontrast mellem hemmelighedskræmmeriet og den betydning en sådan aftale vil få for verden. For perspektivet i TISA er intet mindre end en omstrukturering af det finansielle verdensmarked. TISA vil i årene fremover binde nationale regeringer, uanset deres politiske farve. Når og hvis aftalen falder på plads, vil den betyde, at strømmen af kapital, finansielle data og personoplysninger vil være endnu mere fri og ukontrolleret end nogensinde før. Og det sker på bekostning af de parlamentariske demokratier, der er rundt om i verden.

Zizeks læsning af det lækkede dokument er en øjenåbnende afsløring af, at erfaringerne fra den finansielle krise på ingen måde vil blive brugt til at hæmme kapitalismens hærgen på de globale marked. Tværtimod, så ser det ud til, at de finansielle hovedansvarlige bag krisen nu får lov til at fjerne de demokratiske forhindringer, der har stået i vejen for finanskapitalismens udbredelse og dominans. Som Zizek med bidende ironi fortæller, så bliver de parlamentariske demokratiers folkeafstemninger substitueret af det globale markeds permanente stemmeafgivning. Demokratiet flyttes fra folkene (demos betyder folk) til kapitalen. Det er pengenes tale, der gælder med TISA. I den sammenhæng vil nationale demokratiske beslutninger om økonomiske spørgsmål være at betragte som “uansvarlige”, hvis de ikke underordner sig det globale markeds diktat. Det giver god mening til vore lokale polikeres snak om at føre “ansvarlig” politik….

Og som den skarpe ideologikritiker Zizek er, så undlader han ikke at gøre opmærksom på, at hele denne skjulte økonomiske politik, som TISA er udtryk for, iscenesættes ideologisk som en frigørelse af borgerne. Når vi fx berøves en universel sundhedspleje ( i form at beskæringer af sundhedsbudgettet), så sælges det som “frit sygehusvalg” og frit valg af behandlingsform (sådan som de borgerlige over en kam har gjort siden debatten om de private sygehuse begyndte…). Og når det ikke længere er til at finde fast ansættelse i trygge jobs, så sælges det som en frihed til at “genopfinde os selv og opdage nye uventede kreative potentialer” hos os selv. Og så videre. Og Zizek slutter af med de bidende ord: ” Når vi konstant bombarderes med ‘frie valg’ og tvinges til at træffe beslutninger, vi ikke altid har ordentlige vidensforudsætninger for, begynder vi i stadig højere grad at  opleve vores frihed som det, den i virkeligheden er: En byrde, der berøver os et ægte valg af forandringer.”

Kapitalismen har sejret ad helvede til. Og dens sejre sikres bag nedrullede gardiner og uden for enhver offentligheds kontrol. Og det hele sælges som ideologisk frihed. Velbekomme. Jeg synes Zizeks lille artikel er ugens ubestridte nyhed. Når flyet fra Malaysia er glemt og konflikten i Gaza kølet ned igen – så vil vi alle skulle overleve på TISAs hemmeligholdte betingelser. Det er næsten ikke til at bære…

PS. Desværre kan jeg ikke linke til Informations artikel. Men Zizek skriver om det samme i artiklen How capital captured politics i Guardian, hvor der også er link til Wikileaksartiklen.