Pigerne sover endnu skønhedssøvn. De var på sight-seeing i Esbjerg i går. Det tog åbenbart på kræfterne. Men Gravhunden sørgede for, at jeg også i dag kom tidligt op. En våd hundetunge i ansigtet afgør sagen. Og så kan jeg ikke stå for ham, når han sidder der på bagdelen og bedende løfter højre forben, så snart jeg har fået øjne i hovedet. Hurtigt under bruseren, et glas juice i halsen og så afsted.

Solskin og stilhed. Vi afsøger alle de grønne områder, som der – heldigvis – er mange af i området. Jager en enkelt hare, så langt hundesnorens fem meter rækker. Og der er mange harer i området. Så går vi under de gamle frugttræer. Mirabelle-træerne har virkeligt været gavmilde i år. Det ligefrem knaser under sålerne, medens vi stille bevæger os gennem det nyslåede, våde græs med de mange gule og røde frugter, der ligger og skinner som ædelstene i solen. Det er tydeligt, at mange mennesker sover længe denne søndag. Forhåbentlig også det unge par, der så lidenskabeligt skændtes på gaden i nat med høje skrig og voldsomme anklager. Kærligheden gør folk tossede i hovedet.

Der er – næsten – ingen biler på gaderne. Heldigvis. For bilismen er en plage i dette lokalområde, fordi myndighederne er for langsommelige med deres trafikregulering. Nå, men Gravhunden får lov til at snuse alt det, han lyster – og han lyster! Hvert et strå, hver en gren osv. bliver nøje afkodet. Og det bekommer han vel. Halen arbejder på højtryk og nu og da skeler han til mig, som for at sige: Har vi det ikke godt, os to?!