Som en rullesten

Author:

En af dagens virale nyheder drejer sig om, at Bob Dylans håndskrevne udkast til sangen “Like a rolling Stone” er blevet bortauktioneret til det nette sum af 2 millioner dollars. Nyheden illustrerer endnu engang, i hvor høj grad rockmusikken er blevet en del af det establishment, som rocken engang i opposition til. Rocken og poppen er forlængst blevet anerkendt som kunstarter og ikke mindst salgbare sådanne. Selv synes jeg, det er hamrende uinteressant, hvor mange penge et blyantudkast kan indbringe. Det fortæller mig mest noget om, at nogle mennesker har for mange penge mellem hænderne. Lad os i stedet høre sangen endnu engang – for det tåler den i den grad.


Bob Dylan -*** Like A Rolling Stone ** Awesome by raeisazahra

5 thoughts on “Som en rullesten”

  1. @Donald: Sådan er markedsmekanismerne, kan man måske sige. Men kunstens betydning kan aldrig måles i dollars eller kroner og ører. Heldigvis. Jeg syens hellere vi skulle bruge tid og energi på at opleve kunsten og diskutere, hvad den betyder for os i vore liv.

  2. Selvfølgelig kan man ikke måle betydningen i penge! Undskyld hvis det kunne ligne at jeg troede det.

    Auktionshuse (ogsÃ¥ Christie’s) er blevet kritiseret for at fÃ¥ priser pÃ¥ sjældenheder til at stige mere end rimeligt, men vi andre ved jo godt at nÃ¥r man skaber efterspørgsel, sÃ¥ stiger prisen og den har ikke noget med en “indre værdi” at gøre. Ikke engang en “gensalgsværdi”, med mindre man benytter samme salgs-mekanisme.

    Og vi andre, der ikke har hundreder af millioner tilovers kan kun undre os over, at berømtheds-mekanismerne er sÃ¥dan, som de er. Jeg ville ønske, at der var nogle van Gogh’er, som oplever at blive anerkendt *inden* døden.

  3. @Donald: Ja, det er en fantastisk sang. Men der hvor jeg egentlig vil hen er at sætte
    spørgsmålttegn ved denne auktioneren og dens implicitte antydning af, at prisen siger noget om den kunstneriske kvalitet. For det mener jeg ikke. Lige som jeg også mener, at kvaliteten af fx Pablo Picassos billeder ikke kan måles i kroner og ører. Bob Dylans kunstneriske karat er hævet over enhver tvivl og udlodningen af hans skriftlige kladder og andet ændrer ikke ved dette forhold. Jeg synes, at nyheden siger mere om vort samfund og den kultur, vi lever i, end om kunstneren Dylan.

  4. Wikipedia udnævner den til at være revolutionær! Så kan man måske bedre forstå at der er en vis pris på kladden til digtet. Klip fra W.:

    During a difficult two-day preproduction, Dylan struggled to find the essence of the song, which was demoed without success in 3/4 time. A breakthrough was made when it was tried in a rock music format, and rookie session musician Al Kooper improvised the organ riff for which the track is known. However, Columbia Records was unhappy with both the song’s length at over six minutes and its heavy electric sound, and was hesitant to release it. It was only when a month later a copy was leaked to a new popular music club and heard by influential DJs that the song was put out as a single. Although radio stations were reluctant to play such a long track, “Like a Rolling Stone” reached number two in the US Billboard charts (number one in Cashbox) and became a worldwide hit.

    The track has been described as revolutionary in its combination of different musical elements, the youthful, cynical sound of Dylan’s voice, and the directness of the question “How does it feel?”. “Like a Rolling Stone” transformed Dylan’s career and is today considered one of the most influential compositions in post-war popular music and has since its release been both a music industry and popular culture milestone which elevated Dylan’s image to iconic. The song has been covered by numerous artists, varying from The Jimi Hendrix Experience and The Rolling Stones to The Wailers and Green Day. At an auction in 2014, the hand-written lyrics of “Like a Rolling Stone” fetched $2 million, a world record for a popular music manuscript.

  5. Jeg forstÃ¥r udmærket godt at du synes det er uinteressant – i sig selv – men at det har en significans, som *er* interessant, nemlig at denne form for (sunget) poesi er blevet mainstream.

    Den “begivenhed” http://www.rollingstone.com/music/news/bob-dylans-like-a-rolling-stone-lyrics-sell-for-2-million-20140624 sætter projektør pÃ¥ spørgsmÃ¥let om hvad musikken gør godt for, hvorfor skal vi undervise i musik for alle i skoler og gymnasier (men det gør man sÃ¥ heller ikke mere, vel? Musik er gledet lidt ud af gymnasiet, sÃ¥ vidt jeg veed).

    Musik er er en mÃ¥de at være sammen, socialt samvær, som lægger op til mønsterbrydning. Selv om vi husker modstand i 60’erne, sÃ¥ var det i nogle henseender sÃ¥ stærke musikalske kræfter, der var pÃ¥ færde, at de “steg op af musikindustrien” – de transcenderede det økonomiske magtsystem i nogen grad. En radiovært, som fx. Mylius, der (uhindret) kunne finde pÃ¥ at sige at “Beatles var bare en anden musik-gruppe og ikke mere interessante end de andre” (eller noget i den retning, – han skrev det sÃ¥gar i nogle bogudgivelser, som viste hvor lidt han forstod) – sÃ¥danne “protestanter” blev sÃ¥ at sige tromlet ned af det brede publikum, som godt vidste, hvor guldkornene var at hente – de “evige” værdier (som man ellers især talte om i forbindelse med klassisk kunst og musik; – evig skal her forstÃ¥s som interesse og brugbarhed, som varer længere end 50-100 Ã¥r.)

    Derfor, nÃ¥r jeg spørger mig selv om hvad nytte det egentlig gør at undervise i musik i gymnasiet, sÃ¥ tænker jeg at det kan støtte den svage, give selvtillid, og Dylans texter kan betyder at der er mere kød pÃ¥ samtaler om musik, end Mylius nogensinde har forestillet sig. Jeg er ikke begejstret for at man prøver at lave kormusik med skolebørn, men det er en anden historie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *