Associationernes veje er uransalige. I forbindelse med Ray Davies fødselsdag kom jeg til at tænke på dengang, jeg gav ham hånden. Det var, da han besøgte Aarhus på sin første Storyteller-turné. Jeg sad på første række og Ray gav hånd til os på første efter koncerten.

Og derfra gled tankerne tilbage til dengang i tresserne, hvor jeg som ung dreng fik lov til at hilse på Oswald Helmuth. Han var ude at sejle med min far, der sejlede på Middelhavet. Oswald skulle vist nok slappe lidt af (ikke mindst med de alkoholiske drikke…), og fik så lov til at sejle med min fars stykgodsbåd. Og inden afgang fra København fik jeg så lov til at komme ind i Oswalds kahyt og hilse på. Jeg fik også hans autograf – men den har jeg desværre ikke mere. Dengang vidste jeg ikke så meget om Helmuth – ud over at han var meget kendt og en populær kunstner i mine forældres generation.