Det er længe siden, capac har omtalt tv-krimier (når vi lige bortser fra Forbrydelsen). Og det er der en grund til: Der har været langt mellem snapsene. I hvert fald, hvis man fraregner alle genudsendelserne (Morse, Daziel & Pascoe osv.) og en enkelt, jeg ikke har fået set noget af: Spooks.
Men for tiden ruller en ny sæson af den fortræffelige engelske, Emmy-belønnede serie “Sagen genåbnet” over skærmen. Den engelske titel er bedre, knap så faktuel og fantasistimulerende: Waking the Dead.
Det grundlæggende plot i serien er en lille genistreg. Et lille team med den charmerende, enerådige, dameglade kommisær Peter Boyd i spidsen har til opgave af opklare gamle, henlagte kriminalsager, der typisk aktualiseres ved fundet af et eller flere gamle lig. I gårsdagens episode oven i købet to sammenviklede, mumificerede lig, der var døde midt i et samleje. Tal om coitus interruptus!
Sammen med den noble adfærdspsykolog Grace Foley (Sue Johnston), der leverer de nødvendige, skarpsinde psykologiske profiler af forbryderne, den smukke, dybt engagerede og knalddygtige kriminaltekniker Eve Lockhart (Tara Fitzgerald) og de to kriminalassistenter Spencer Jordan (Will Johnson) og den franske godte Stella Goodman (Félicité Du Jeu), bevæger det lille opdagerteam sig frem og tilbage mellem fortiden og nutiden samtidig med, at de kæmper en intern kamp mod de ofte uforstående overordnede. De bedagede kriminalsager nødvendiggør hele den kriminologiske ekspertise, lige fra moderne psykologiske metoder til naturvidenskabelige teknikker
I den foregående sæson havde nogle af afsnittene en tendens til at blive lidt for indviklede og fortænkte, så man skulle holde godt fast i kaffekoppen for ikke at falde af. I de nye afsnit er der tydeligvis strammet op på plottene, uden at de skorter på overraskelser og finurlige detaljer.
Som så ofte i engelske kriminalserier, så vejer skuespillet næsten tungere end selv plottene. Også i denne serie er det idel fryd at følge de medvirkendes samspil, hvor de forskellige personligheder med indbygget psykologi og forhistorie bringes i spil, så man får et rigt facetteret ensemblespil af højeste kvalitet. Især er det en fornøjelse af se den passionerede, let koleriske Peter Boyd spille op mod den fattede, kølige, følsomme og meget kvindelige Grace. Man er ikke et øjeblik i tvivl om kønsforskellens betydning, og at der er en vis underbetonet attraktion på spil.
Alt i alt er Waking the Dead et godt eksempel på en moderne krimi-tv-serie af bedste skuffe. Der filmes rapt, hurtigt og kreativt, der spilles med talent, vitalitet og stort overskud, og afsnittene er spændende nok til at holde en fast i sofaen i en spillefilms længde. I øvrigt er det en lise, at man ikke, som man har haft for vane på DR2, splitter afsnittet op i to dele. Hermed anbefalet.