Sydvesten

Author:

Det er snart længe siden, jeg har dyrket barndomsnostalgien her i bloggen. Men en lille debat på Facebook bragte mig på sporet af min barndoms sydvest, altså den bredskyggede, vandtætte hovedbeklædning, som siær er blevet brugt af fiskere ved Vestkysten og andre med arbejde, der krævede “olietøj”. Min sydvest var den klassiske model – mørkegrøn gummieret stof med hagerem. Desværre er den for længst forsvundet som så meget andet fra min barndom. Ikke engang et foto af den har jeg. Men jeg var mægtig glad for den, og den blev brugt flittigt hjemme i Esbjerg. Om navnet forklarer wikipedia: “Navnet betyder oprindelig “beskyttelse mod sydvestenvind” og hedder det samme på flere sprog:”

Sydvesten blev også udødeliggjort på ovenstående fidusmaleri af den gamle fisker. Et billede, der hang i mange af hjemmene i min barndom. Og hvis jeg havde haft en sydvest i dag, ville jeg nok meget godt kunne gøre det ud for den gamle søulk…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *