Sidst man hørte noget til Jenny Lewis var tilbage i 2008, hvor hendes album Acid Tongue udkom. Men nu er hun klar med opfølgeren The Voyager, der udkommer i juli måned. Lewis var forgrundsfigur i det skammeligt undervurderede band Rilo Kiley, men gik siden solo. Men solo eller ej, så står Lewis for nogle af de bedste tekster i rockmusikken – intet mindre. Jeg har givet et eksempel tidligere. Og måske er det også noget af forklaringen på gruppens manglende gennemslagskraft til mainsstream. Lewis’ sange kræver, at man hører efter og tænker sig om. Og det er vi ikke altid forvænt med i pop og rock.
Det er nu ikke helt rigtigt, at vi ikke har hørt fra Lewis siden 2008. For sidste år udkom Rilo Kiley-opsamlingsalbummet RKIves. En samling demoer, b-sider og lignende, men også en samling, der understregede gruppens kvaliteter.
Det nye album er produceret af selveste Ryan Adams og er inspireret af Lewis’ egne problemer med søvnløshed. Og hvad skal man lave, når man ikke kan sove? Måske skrive en håndfuld gode sange?! Jeg glæder mig til at høre, hvad der er kommet ud af søvnløsheden.
01 “Head Underwaterâ€
02 “She’s Not Meâ€
03 “Just One Of The Guysâ€
04 “Slippery Slopesâ€
05 “Late Bloomerâ€
06 “You Can’t Outrun ’Emâ€
07 “The New Youâ€
08 “Aloha & The Three Johnsâ€
09 “Love U Foreverâ€
10 “The Voyagerâ€