Med ep’en R! følger sangerinden Nana Schwartlose og producer og lydtroldmand Morten Umpf – alias Terminal Argh – op på deres langspiller fra 2013. Som tilfældet var med debutalbummet, så er det musik, der er svær at sætte på genremæssig formel. Men denne gang trækker det musikalske makkerpar Schwartlose og Umpf lytterne lidt mere i retning af det mainstreampoppede og  dansante.

Skal man tro PR-materialet (men det skal man ikke altid…), så er den indledende sang “Blue Balloon” en sang om orgasmens mysterier. Men måske er det bare en sang om at være lidt høj på kærlighed, se månen som en blå balon og være lidt ør i hovedet. Og  musikalsk befinder vi  os et frugtbart sted mellem kølig electronica, forførende jazz (i kraft af Schwarzlose gode stemme) og dansant diskopop.

Sangene har klare popkvaliteter med omkvæd, der lægger op til sing-a-long. Det gælder fx sangen om “Karma rule”, der gør op med vort evindelige brokkeri og den negative spiral, brokkeriet sætter i gang. Her er inspirationen fra raeggaen og – ikke mindst – Grace Jones’ night club-reggae hørbar, når den møder moderne hip hop-lyd og lokker lytteren ud på dansegulvet.

Dansen fortsætter ind i “Grab yoyr love”, hvor Schwarzlose med Grace Jonesk diktion råder os til at gribe dagen og – kærligheden, Rocken tager over efter raeggaen i en sang, der pulserer i takt med hjertets slag. Vel nok pladens mest enkle og ukomplicerede udspil.

“Lie for you” er også en lille heftig tilbageskuende rocker i et vildt dansant uptempo, hvor Schwarzlose rigtig får mulighed for at slå sig løs som uhæmmet poprocksangerinde. Et rigtigt lille beskidt hit.

Schwarzlose og Langkilde står for det meste af musikken på pladen, med undtagelse af sangen “Middle of a western”, der har tekst af Peter Kinsbery, og en fortolkning af den gamle David Bowie- Iggy Pop-sang “China Girl”. Sidstnævnte er i Terminal Arghs version blevet en tilbagelænet, nærmest kælent forførende sag, der måske i virkeligheden kommer sangens tekst meget nærmere end Bowies egen meget poppede og diskoteksegnede udgave.

EP’en har ikke mindre end ni bonusnumre, hvor makkerparret i Terminal Argh, udforsker det poppede og dansante i en række sange, der måske godt kunne være udviklet videre og blevet ophøjet til regulære albumnumre, men som dog demonstrerer det potentiale Terminal Argh har som en af de mest interessante musikalske duoer, som dansk populærmusik har at byde på lige nu. Hermed anbefalet.

Terminal Argh. R!. Produceret af: Umphff. Mabel the Label. Udkommer i dag.