Band- eller projektnavnet PissedPostPunk siger sådan set meget godt, hvor vi befinder os musikalsk på bandets debutalbum punkAtronic. Nemlig i det beskidte kølvand på halvfjerdserpunken – fra Sex Pistols over Clash til Ramones. Og albumtitlen opbløder de genremæssige lidt idet den trækker musikken i retning af electronica. Beskidt postpunk på en bund af electronica – sådan fremstår musikken på pladen.

Pladens ialt 10 numre, der alle på en eller anden måde står i gæld til punkens vrede, vrissende omverdenskritik og pisser stolt på systemet, politiet og konformister af enhver slags, er blevet til i studiet, nærmest som live-improvisationer med indlagt publikum. Og det forklarer den upræntiøse og umiddelbare karakter musikken har. Vi er langt fra overkalkulerede studieproduktioner og befinder os mere i retning af noget, der lyder som rå klubstemning.

Jonas Østergaard (kaldet Doc Jones) står for de medrivende elektroniske beats, der ligger under Uncle Punk (Lennert Røngren) og hans heftige punkguitar, bas og sang. Og det er medrivende som musikken var på de bedste af halvfjerdsernes overraskende punkudgivelser. Musik, der rykker og banker ind i øret og kroppen og opfordrer til uhæmmet fest og ballade.

PissedPostPunk er endnu et overbevisende eksempel på, at vi stadigvæk ikke er kommet os over det musikalske udbrud, der kom i halvfjerdserne med punken, der blotlagde selve nerven i rockmusikken. En blotlagt nerve, der stadigvæk ligger der og dirrer. PissedPostPunk sætter strøm til nerven igen – hermed varmt anbefalet.

PissedPostPunk. punAtronic. Mabel the Label. Udkommer i dag.