Pigepoptrioen Bananarama er et af de mest populære pigepopfænomener, Britisk pop har udklægget. Bandet, der har eksisteret siden 1979, har Guinness-rekorden i flest hitlisteplaceringer blandt rene pigegrupper. Og det er da en præstation, der er til at føle på. På den anden side kan det måske være lidt svært at forstå, i hvert fald for mig, hvorfor lige netop Bananarama skulle blive så succesfulde, for ders sange er som oftest  indlagt i nogle særdeles blanke og kønsløse arrangementer. Men det er nok også forklaringen. Her er ingen kanter eller udfordringer for det popglade øre. Ren kakao til trommehinderne. De tre piger synger som regel unisont (ikke harmonisk) og produktionerne er glatte og sterile, så fokus er på selve melodien og omkvædet.

Et godt eksempel på deres stil er sangen “Young at Heart”, der var med på gruppens første album Deep Sea Skiving (1983). Sangen blev skrevet af bandmedlemmerne og Robert Hodgens, der dengang var kæreste med Bananaramas Siobhan Fahey. Hodgens var også bandmedlem i det skotske orkester The Bluebells, der året efter lavede deres egen indspilning af nummeret. Og sammenligner man de to udgaver, så får man et mikroskopisk signalement af forskellen mellem den banale, harmløse og modstandsløse mainstreampop og den særlige poprock, som Skotland dengang var leverandør af med bands som Bluebells, Aztec Camera, Orange Juice m.fl. Der er fandesn til forskel på de to versioner.