1969 var også et særdeles godt år for Blood, Sweat & Tears. Bandet indtog Billboards liste med “And When I Die” (#2), Spinning Wheel (#2) og You’ve Made Me So Very Happy (#2).
Gruppen med det Churchill-citerende navn blev dannet i 1967 i New York af en række fine musikere med baggrund i fx jazz, Mothers of Invention, Buffalo Springfield o.a.: Al Cooper, Jim Fielder, Fred Lipsius, Randy Brecker, Jerry Weiss, Dick Halligan, Steve Katz og Bobby Colomby. Men musikken var ikke pur jazz. De blandede elementer af rock, pop, jazz, R&B, soul, blues m.m. til en big-band-stilart, der siden fik navnet “jazz-rock”.
Selv om bandet stak af fra tidens flippede, psykedeliske rock-musik og oven i købet tillod sig at spille jazzet med blæsersektion, så blev det en øjeblikkelig succes.
Debutalbummet Child Is Father To The Man fra februar 1968, der var en blanding af jazz, Zappa, psychedelia, rock’n roll og klassisk musik (med sange af tidens store talenter som Randy Newman, Harry Nielsson, Tim Buckley og Goffin & King) nåede op på en 47. plads på popalbumslisten. Og flere af sangene blev spillet flittigt på FM-stationerne.
Kort tid efter skete der en del udskiftninger i bandet. Al Cooper fortrak til en producer-karriere, Randy Brecker og Jerry Weiss søgte andre musikalske græsgange og ind kom i stedet Lew Sofoff, Chuck Winfield og den trinde, canadiske sanger David Clayton-Thomas.
Sammen indspillede den ny konstellation albummet Blood, Sweat & Tears, der var en smule mere poppet end debutten og indeholdt en række sange, skrevet af talenter som Laura Nyro og Brenda Holloway. Pladen blev en stor kommerciel succes både på albumlisten (#1) og med de nævnte singleudspil. Og så modtog gruppen en Grammy for pladen i kategorien “årets album”.
Efter en omdiskuteret koncertturné til Østeuropa indspillede bandet så sit tredje album Blood, Sweat & Tears 3, der også blev en gevaldig succes med en førsteplads på popalbumlisten og et par pæne singlehits med Hi-De-Ho (Goffin & King) og Lucretia MacEvil (David Clayton-Tomas). Igen var konceptet en blanding af egne sange og coverversioner af kendte sangskriveres materiale. Samme år indspillede de også et soundtrack til komedien The Owl and the Pussycat med Barbara Streisand og George Segal i hovedrollerne.