1968: Crimson and Clover – Tommy James & the Shondells

Author:

Tommy James and the Shondells indtog førstepladsen på Billboards liste med “Crimson and Clover“. Sangskriverne var Tommy James selv og så trommeslageren i the Shondells, Peter Lucia Jr. Ud over en irriterende iørefaldende melodi, så husker man sangen for dens eksperimenterende lydbillede, den bævrende, ekko-lignende gentagelse af ordene “Crimson and clover – over and over” mod sangens slutning. Tresserne var jo lydeksperimenternes, sound-jagtens periode. Også i den lette popgenre.
Bandet, der havde rødder helt tilbage i halvtredserne, havde stor succes i tressernes amerikanske musik med garagerock, der efterhånden tog farve af den populære “bubblegum“-popmusik, der blev udført af grupper som The Archies, 1910 Fruitgum Company m.fl. Typiske bubblegum-numre (og typiske tyggegummititler!) fra gruppen var “Money, Money” og “Hanky Panky”. Gruppen fortsatte med succes frem til 1970, hvor Tommy James smed håndklædet i ringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *