I 1967 udsendte Bob Dylan sit album “John Wesley Harding” – et album, hvor folkemusikrødderne stadigvæk er meget tydelige. Med Bob Johnson ved producerknapperne og garvede musikere som harmonikaspilleren Charlie McCoy og trommeslagerne Kenneth Buttrey blev det musikalsk stilfærdige og tekstligt krævende album stablet på benene. Det var i perioden lige efter Dylans næsten mytologisk berømte motorcykelulykke, der blandt andet fik den betydning, at den kristne dimension i det dylanske univers blev ganske tydelig for enhver. Efter sigende var Biblen hans tro følgesvend i rekonvalecensen. Og på John Wesley Harding er de bibelske referencer ikke til at tage fejl af. Fx i nummeret “All Along The Watchtower” med dets apokalytiske tematik.
Når denne sang står så tydeligt i Dylans enorme produktion, så skyldes det uden tvivl den version, som The Jimi Hendrix Experience lavede året efter. Jimi Hendrix var kendt som en stor beundrer af Dylans sange, og han faldt efter sigende pladask for denne mystiske sang om livets genvordigheder og livets perspektiv. Den kom med på Hendrix’ måske mest berømte album Electric Ladyland. På grund af ballade i bandet måtte Jimi selv spillede de fleste instrumenter på nummeret, dvs. alle undtagen trommer. Hendrix’ udgave er en musikalsk set diametral modsætning til Dylans enkle, ja, nærmest skrabede, folk-udgave. Hvor Dylan-udgaven har diskrete harmonikasoli, udsætter Hendrix sangen for sit voldsomme, kraftfulde, nyskabende guitarspil med hele to soli, hvor den længste og første (mellem andet og sidste vers) spilles på slide-guitar.
Dylan var temmelig begejstret for den nye udgave, og gav i et interview udtryk for, at Jimi Hendrix havde loddet skjulte dybder i sangen med sin fortolkning og derved forbedrede sangen betragteligt.
All Along The Watchtower røg ind på Billboards listes tyvendeplads, da den kom ud på single. I tiden efter er nummeret blevet fortolket af et hav af kunstnere, fx Neil Young, XTC og Bryan Ferry. Og det skyldes primært Hendrix’ fortolkning.

“There must be some way out of here,” said the joker to the thief,
“There’s too much confusion, I can’t get no relief.
Businessmen, they drink my wine, plowmen dig my earth,
None of them along the line know what any of it is worth.”

“No reason to get excited,” the thief, he kindly spoke,
“There are many here among us who feel that life is but a joke.
But you and I, we’ve been through that, and this is not our fate,
So let us not talk falsely now, the hour is getting late.”

All along the watchtower, princes kept the view
While all the women came and went, barefoot servants, too.

Outside in the distance a wildcat did growl,
Two riders were approaching, the wind began to howl.

Live-udgave.