DR Nyhederne fortæller, at sagen om den kontroversielle århusianske professor Helmuth Nyborg nu har fundet en løsning. Rektor har udformet en alvorlig påtale (læs den her) eller irettesættelse, som det hedder i den jargon. Professoren har gjort sig skyldig i grov forsømmelighed i forbindelse med et forskningsprojekt. Forsømmeligheden bestod blandt andet i “utilbørlig vildledning” om den videnskabelig indsats og dens resultater. På godt gammeldags dansk har han fusket med sagerne.
Helmuth Nyborg er en fremmed fugl, en særling i den danske universitetsverden. Han har sine ejendommelige ideer om videnskab. Kendetegnende for en del af hans forskning er en skråsikker tro på endimensionelle forklaringsmodeller. Fx at en bestemt intelligenskvotientmåling kan sige noget som helst om mænds og kvinders intellektuelle forskelligheder. Eller at den menneskelige psyke kan forklares på helt fundamental organisk niveau: ud af molekylet…
Men jeg synes, at det tjener Rektor og århus Universitet til ære, at man ikke har benyttet “sagen” – der i bund og grund handler om, at Nyborg ikke har passet sit arbejde godt nok – til at skaffe sig af med en akademisk outsider. Opgøret med mandens tanker og ideer bør ske i en åbenhjertig akademisk disput.
Man kan kun støtte op om sÃ¥dan en idé, der er i den bedste akademiske Ã¥nd…
Albert Gjedde – Professor i Human Patofysiologi havde en rigtig god kronik i JP for et par dage siden. Udover en glimrende forklaring pÃ¥, hvorfor Nyborg formodentlig ikke har ret, sÃ¥ foreslÃ¥r han bl.a. at man “fejrer” Nyborgs snarlige pensionering med en konference, hvor man fÃ¥r alt hvad der kan krybe og gÃ¥ af store kanoner indenfor Intelligensforskningen til at debattere. DET ville virkelig sætte Ã…rhus Universitet pÃ¥ verdeskortet.