Valgkampen byder ikke på megen underholdning, men dog lidt. I dag kan man således læse interessant nyt i Politiken om den små Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som denne blog har et godt øje til, for hun har glimt i øjet, charme og udseendet med sig (hvis hun så bare ville glemme den tåbelige idé om at kriminalisere prostitutionskunder!).
Johanne har frisk og frejdigt indrømmet over for gratisavisen MetroXpress, at hun som 85% af den danske ungdom henter piratkopier af musik ned fra nettet og deler den med venner og bekendte. Er det nu klogt for en måske kommende folketingspolitiker således at fremstå som lovbryder? Johanne siger: “Jeg håber, at det kan være med til at vise, at udviklingen er løbet fra vores lovgivning. Lige nu gør den en hel årgang til forbrydere, og derfor mener jeg, vi bør modernisere den”. Helliger målet midlet? I denne sag?
Man kan selvfølgelig sige, at der er tale om “udenomsparlamentariske” metode, men jeg tror, Johanne ville nå længere ved at bruge almindelige politiske kanaler og veje. Men jeg kan godt lide Johanne. Og tilgiver hende gerne hendes politiske provokationer og skæverter. Hun er et frisk pust i det spinnende politiske liv. Lige som sin forgænger Pernille…
PS. Inden vi hidser os alt for meget op over den lille “forbryder”, så skal vi jo lige prøve at huske på rækken af andre lovbrydere på tinge. Vi kan starte med skatteministeren, der blev gået på grund af “kreativ bogføring” (han hed Anders Fogh Rasmussen) og så var der noget med en Tamil-sag, der blev “fejet ind under gulvtæppet”, så den daværende borgerlige regering med den konservative Poul Schlüter i spidsen gik på snude og… fortsæt selv.