Som jeg tidligere har været inde på, er det efterhånden sjældent, jeg køber det gamle tresserorgan Rolling Stone. Sidst var da Johnny Depp – min datters og mit fælles skuespilleridol – var på forsiden. Men jeg tror, jeg vil gøre en undtagelse i næste måned, for der er der et stort interview med endnu en af mine absolutte favoritter blandt mandlige amerikanske skuespillere: Jack Nicholson. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set en film med ham, hvor han ikke har været mindst seværdig…

Opdatering: Jeg tror nok, at den første film med Jack, der gjorde indtryk på mig, var Bob Rafaelsons Five Easy Pieces (hvor Karen Black også var med, så vidt jeg husker – det er længe siden, jeg har set den…). århusstudenternes Filmklub havde (har?) engang et fint filmtidsskrift McGuffin. I et af de tidlige numre bragte de et interview med den unge Nicholson (mon jeg har det endnu?), hvor han udførligt filosoferede over sit skuespilleri. Jeg blev meget imponeret over hans indsigt i skuespilkunsten. Dengang. Siden har han demonstreret sin kunnen gang på gang…