For nogle minutter siden blev jeg ringet op af en “phoner” fra min egen fagforening, som jeg har været medlem af, siden jeg forlod universitetet. Det var en af disse hersens brugerundersøgelser, der florerer – for ikke at sige hærger – landet og nettet (har I lagt mærke til hvor tit de efterhånden popper op?!). Alt skal måles og vejes – og kontrolleres. For så, tror man, bliver kvaliteten bedre. Hellig enfold.
Nå, men, da det nu var min egen fagforening, ville jeg da for en gangs skyld godt medvirke. Om ikke andet for at fremkomme med alle mine anke- og kritikpunkter. Ellers plejer jeg at afvise marketingsphonere kontant og om nødvendigt mere end kontant.
Problemet med denne “phoner” var, at han lød som om han talte fra bunden af et dybt kloakrør eller en udtørret brønd. Dertil skal lægges, at han talte ganske utydeligt, for hurtigt og snublede over ordene, så jeg flere gange måtte bede ham gentage. Seancen forlængedes af samme grund med 50%, mindst. Det varer længe, inden jeg deltager igen.