Paul Simon og Arthur Garfunkel indtog ubesværet førstepladsen med deres sang om den forførende, modne man-eater Mrs. Robinson, der som en anden rifbjergsk fru. Junckersen lokker den unge mand, Benjamin Braddock, i The Graduate ud i et moralsk uføre. Filmen blev et hit med Dustin Hoffman i hoved- og glansrollen, og Paul Simons sangskrivning tilførte filmen en dimension af de store. Nummeret, der var duoens andet top-hit (efter the Sound of Silence) indgik på såvel soundtracket som på de to troubadurers mesterværk “Bookends” fra samme år; et albums, der hører til blandt tressernes helt store uforglemmelige musikstykker. I filmen indgik “Mrs. Robinson” i øvrigt kun fragmentarisk. Det var først efterfølgende, at Simon skrev sangen færdig til “Bookends”. I øvrigt fortælles det, at sangen oprindeligt slet ikke skulle have været med i filmen. Simon havde skrevet en sang om en Mrs. Roosevelt. Men filminstruktøren Mike Nicols var så begejstret for duoens musik at han overtalte Simon til at bruge den. Og at den skulle handle om Mrs. Robinson og ikke Roosevelt…
@Charlotte: Jeg mÃ¥ nok have kigget lidt pÃ¥ det urværk! 🙂
Opdatering: Håber, det hjælper. Så travlt har jeg jo heller ikke.
Oh, det er ikke noget der haster, capac…
Klokken forvirrer mig dagligt i det hele taget.
Jeg er vild med den film og dens udødelige soundtrack. Husker suget i min mave, da de to unge kysser i gadelampens skær efter, at Benjamin har forsøgt at ydmyge Elaine med en x-rated film.
Og så klikke jeg tilbage til dit tidligere indlæg om The Graduate, og læser at Ann Bancroft er død. Det vidste jeg ikke. Hun står højt på min liste over forbilleder udi i kvindelighed.
Det er ikke for at drille, men har du mon stillet uret om til vintertid, capac?
Har lige læst dit nyeste indlæg som du har publiceret kl. 18:17.
Mit ur er siger 18:12.DUT nu!