I går kom det frem, at unge gymnasieelever, der bruger internettet i forbindelse med opgaver, kan komme i tvivl om, hvorvidt holocaust har foregået eller ikke. På internettets informationshav er der nemlig mange sider, der benægter eksistensen af nazisternes udryddelse af jøder, anderledestænkende, homoseksuelle, “ikke-ariske” mennesker m.fl.
På DRs hjemmeside bringes samme nyhed i dag, og af artiklen fremgår det, at nogle gymnasielærere åbenbart har henvendt sig til “Dansk Instut for Internationale Studier”, fordi deres elever således er blevet “snydt” i deres informationssøgning på nettet. En gymnasielærer fra Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, Peder Wiben, fortæller, hvordan nogle grupper af gymnasieelever var blevet forledt til at tro, at bombardementet af Dresden under krigen var det rigtige Holocaust – og ikke det, der foregik i lejrene.
For mig at se peger denne “sag” på nogle gevaldige mangler i undervisningen. Som det fremgår af artiklen er internettet de unges foretrukne informationskilde. Men hvordan står det til med undervisningen i brugen af internettet? Er lærerne godt nok rustet? Hvordan står det til med discipliner som medie- og kildekritik? Lærer de unge at skille skæg fra snot? Lærer de fx at kende forskel på et udgivet historisk værk og så tilfældige hjemmesider på nettet? Bliver de vejledt af en lærer, når de foretager deres søgninger? Osv. De unges vildfarelser på nettet indebærer en kritik af uddannelsessystemet.