Ernest Hemingway – Rivers to the Sea

Author:

Jeg har blog-wise brokket mig lidt over DRs litteraturformidling, senest fraværet af poesi i Danmarks Radios TV. Og jeg kunne godt tænke mig at brokke mig lidt over samme institutions utilbøjelighed til at slå stort på tromme for de litterære (gen)udsendelser, de faktisk udsender. Vi får til hudløshed forskræp til fx “Forbrydelsen”, men ikke til de smalle programmer. Især ikke hvis de ligger sent om aftenen, hvilket de jo ofte gør (af samme årsag). Som fx gårsdagens store – 90 min. – udsendelse om den amerikanske forfatter Ernest Hemingway Floder til havet.
Litteratur på tv kan godt være en problematisk ting, især hvis litteraturen glider i baggrunden til fordel for persondyrkelsen. Og denne fare er nærliggende, når det gælder Hemmingways liv og levned, der jo er underholdende nok i sig selv. Men i denne udsendelse var der en fin balance mellem den digteriske tekst og det “udvendige”. Jeg fik en frygtelig lyst til at læse hans værker fra A-Z, på engelsk. Sådan er god litteraturformidling.
Det var i øvrigt anden gang udsendelsen løb over skærmen. Første gang gik jeg glip af den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *