1968 var så langtfra kun hippiemusik, syret rock og hjerte-smerte-pop. Hitlisterne oversvømmedes også af “easy listening”. Velkvalificeret underholdningsmusik, ofte covernumre, fremført for at behage ørerne uden modhager. Herp Albert & The Tijuana Brass fik stor succes omkring 1968 med deres mexikansk-inspirerede trompetlyd. Og det samme gjorde Sergio Mendes med sine brasiliansk-inspirerede toner.
Brasilianeren Mendes er oprindeligt jazz-musiker og spillede frem til 1966 jazz med samba- og bossa nova-undertoner uden den store kommercielle succes. Først da han kom til pladeselskabet A&M, der også husede Herp Albert, sket der noget. Kombinationen af samtidens hitsange (Lennon/Mccartney, Paul Simon, Burt Bacherach m.fl.), en ny god forsangerinde, Lani Hall, og en velproduceret, musikalsk gryderet af lette jazz-elementer, bossa-nova- og sambarytmer og amerikansk underholdningslyd sikrede Sergio Mendes & Brazil ’66 stor succes. Ikke mindst deres version af Bacharach/David-sangen “The Look of Love” tog kegler og nåede en fjerdeplads på Billboards liste. Samme år toppede de med Beatles-sangen “Fool on the Hill”, der blev nr. 6 og Paul Simon “Scarborough Fair”, der indtog en 16. plads.
Mendes har været aktiv hele vejen frem til i dag. Men med 1990’erne interesse for lounge-musik har han fået en revival, som blandt andet førte til udgivelsen af albummet Timeless (2006), hvor Mendes får hjælp af en række af nutidens kunstnere, fra Black Eyed Peas til Justin Timberlake.