Så røg vi over i den letbenede underholdning. Fruen havde anskaffet sig Shawn Levys film fra 2006 “Night at the Museum” med Ben Stiller i hovedrollen. Fruen, Frøkenen og en af sidstnævtes veninder havde allerede set den i biografen, og det borger jo for en vis seværdighed.
Efter at have hørt forskræp (bl.a. fra tøsebørnene), så fik jeg forestillingen om en slags Jumani med Ben Stiller. Og det er da heller ikke helt ude i skoven. Stiller spiller en fraskilt far, der (ganske sympatisk) tror på sine egne ideer og planer – og derfor ikke er blevet voksen og har gjort karriere. Modsat papfaderen, der handler med obligationer. På grund af vaklende økonomi skal farmand have et job, og han får chancen hos en ærke-bureaukratisk arbejdsformidler: Jobbet som nattevagt på Naturhistorisk Museum. Det viser sig så, at hele museet bliver levende om natten på grund af en oldægyptisk guldtavle. Herefter er der åbnet op for de digitale spilopper og for en historie om en mand og far, der skal vise sit værd som begge dele. En i bund og grund sentimental historie om, at bare man følger sit hjerte og sin overbevisning, så går det nok alt sammen. Meget amerikansk, og så måske alligevel ikke…
Som Frøkenen bemærkede ti minutter inde i forestillingen, så “spiller Ben Stiller altid Ben Stiller”. Og det er præcist ramt. Hvad enten han er med i Vild med Mary, Meet the Parents eller i andre film, så er han den samme. Og man kan da godt mistænke folkene bag filmen for at have skræddersyet filmen netop til Stiller. Han er en ret endimensional spiller med et begrænset sæt virkemidler. Til gengæld forstår han at bruge dem. Også i disse museumløjer, hvor Stiller igen er en underdog, der kæmper for anerkendelse og succes i livet.
Til forskel fra just omtalte “Et sikkert hit”, så har instruktøren af denne film formået at få dynamik og tempo i de forskellige optrin, der tydeligvis har hentet inspiration i film som Jumanji, Jurasic Park m.fl. Og flere af birollerne er godt besat. Den gamle helt Mickey Rooney har en fin lille rolle som hidsigprop af en forhenværende nattevagt. Robin Williams får meget ud af sin rolle som voksudgave af Amerikas 26. præsident til hest. Og flere af de andre mindre kendte klarer sig også til ug.
Alt i alt et velturneret stykke underholdning af den slags, der er glemt fem minutter efter biografen er forladt eller dvd’en stoppet. Og som ikke forhindrer indtagelse af flødeskumskager og andet undervejs.