Deborah Kerr er død, 85

Author:

Det meddeles, at den skotske skuespillerinde Deborah Kerr døde den 16. Oktober, 85 år gammel efter længere tids sygdom. Hun blev Oscar-nomineret som bedste skuespillerinde i seks film, blandt andet for sin rolle i Herfra Til Evigheden (1953), og medvirkede i lang række forskelligartede filmroller fra Hollywood. Lige som hun brillerede på teateret og i tv-produktioner.  Hun oplevede også at blive Bond-pige i Casino Royale i 1967 – i en alder af 46. Hvem kan slå det?
Når jeg tænker på Kerr kommer jeg altid i tanke om Jack Claytons horror-film The Innocents fra 1961. En ganske vellykket psykologisk horror-film, der byggede på Henry James uafrystelige fortælling The Turn Of The Screw og udmærkede sig ved at satse på det psykologiske gys og ikke det udvendige. Kerr har rollen som en uerfaren guvernante, der kommer på sporet af sin forgængers mystiske død og dens parapsykologiske konsekvenser.
Nu er Deborah Kerr ikke mere. Hvil i fred.

Mere fra The Innocents.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *