Regeringen og klimaet

Author:

Regeringen står under anklage for at have manipuleret med videnskabelige data om den globale opvarmning. Tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt gør det til et spørgsmål om (politisk) fortolkning. Schmidt udtrykker det på den måde, at regeringen “skal kunne stå inde for” de fremlagte data. “Man kan sige til en regering, hvordan vi dog kan mene, som vi gør men selvfølgelig har en regering ret til at mene det, som er regeringens politik”. Jovist. Regeringen må jo mene, hvad den vil. Men gælder det ikke også for klimaeksperterne? Og skal andre – fx folketinget og befolkningen – ikke også have adgang til ucensurerede oplysninger, så de kan danne sig deres mening om sagens rette sammenhæng? Regeringen har ret til at mene, hvad den vil, men ikke til at forhindre andre meningers dannelse. Regeringen har et problem med demokratiet.
PS. Som forventet støtter DF regeringen i denne sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *