Da sexbølgen ramte Danmark i de tidlige tressere var der – om man så kan sige i denne forbindelse – en vis uskyldighed over det hele. Beskæftigelsen med det seksuelle, det erotiske, det pornografiske skulle gerne være underbundet af moralske og opbyggelige principper. Bøger skulle være velskrevne, film veldrejede osv. Nogle af de første udgivelser, jeg husker med stor tydelighed, var serien af bøger der begyndte med “Jeg – en…”. Jeg  – en mand, en kvinde, en missionær osv. For en af disse bøger lykkedes det oven i købet af blive omsat til film. I 1965 filmatiserede Mac Ahlberg Siw Holms “skandaleomsuste chockbog” Jeg – en kvinde med den fagre Essy Persson i hovedrollen som Siv og Preben Mahrt, Jørgen Reenberg, Tove Maës, violinisten Wandy Tworek (!) m.fl. i de mindre roller. DFI sammenfatter plottet således: “Sygeplejersken Siv kommer fra et strengt religiøst hjem. Hun er imidlertid en varmblodig kvinde med skiftende forhold til mænd af vidt forskellig type, men at binde sig til en enkelt volder problemer.” Lidt nøgenhed, lidt masturbation og ellers Essy Persons attraktion var nok til at få farven frem i kinderne på danske biografgængere – dengang. Filmen blev i øvrigt fulgt op af “Jeg – en kvinde 2“, men her var Essy Person erstattet af Gio Petré (hvis borgerlige navn er Ann-Marie Marmstedt), der lige som vores egen Louise Frevert forlod de afklædte film og gjorde politisk karriere på højrefløjen siden hen. Men det er en anden historie… Men det stoppede ikke her. Der blev også lavet et tredje afsnit Jeg – en kvindes datter i 1970, lige som der blevet lavet film med titlerne Jeg – en uskyldighed (67) og Jeg – en marquis (67). Se fx her.

Når jeg lige pludselig kommer i tanker om denne “frække” film fra den grønne ungdoms vår, så er det, fordi jeg faldt over en trailer til filmen, hvor man blandt andet kan se Jørgen Reenberg udøve den ædle kunst at give en pige en endefuld…

God fornøjelse (format: mov)

Tidstypiske filmplakater fra dengang (udført af John Stevenov)