Forleden skrev capac lidt om skuespillernes trængsler under de skærpede ledighedsregler. Skuespilfaget er et fagområde, hvor ikke alle er fastansat ret længe ad gangen, og derfor er der indbygget ledighedsperioder i de fleste skuespilleres virke. Under de nye regler må skuespillerne tage andre jobs. Samme vilkår gælder fx for musikere og folk i filmbranchen. Sagen fik nogle politikere til at ryste på hånden, for det var jo kunstnere, vi havde med at gøre. Dengang ville eller kunne den såkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen ikke udtale sig. Det kan han så nu. Og Frederiksen ryster ikke på hånden. Arbejdskraft er arbejdskraft. Om der er tale om kunstnere, jurister, håndværkere, ufaglærte osv., så er det ét fedt: “Vi er nødt til at holde fast i, at arbejdsløshedsdagpenge er en ydelse til mennesker, der står til rådighed for arbejdsmarkedet…Det er jo ikke en straf at få job inden for et andet fagområde. Det er en mulighed for at klare sig selv, indtil man igen finder arbejde som for eksempel skuespiller. Man kan sagtens søge job inden for sit eget fag, selv om man i en periode arbejder med noget andet”, udtaler beskæftigelsesministeren. Arbejde er arbejde. Så enkelt er det. Enhver diskussion om rimeligheden af at bruge talentfulde skuespillere som Metro-kontrollanter eller andet er udelukket. Hvor må det være rart at kunne forenkle tingene sådan.