They’re Coming to Take Me Away Ha-Haaa!

Author:

Melodier og sangtekster har det, som tidligere nævnt i min gamle blog, med at dukke op i mit hovede som kommentarer til verdens gang. Sent i går, efter at have hørt nyheder om militærkup i Thailand, blotlagte politiske løgnagtigheder i Bulgarien og det lokale absurde spareteater i århus kommune dukkede den lille landeplage anno 1966 They’re coming to take me away Ha-Haa! op i mit hovede med sin stampende rytme og teksten, der begynder sådan her:
“Remember when you ran away / And I got on my knees and begged you /Not to go/ because I´d go beserk?/ WELL, /You left me anyhow and/ Then the days got worse and/ worse/ And now you see I´ve gone completely/ out of my mind/ AND/ (chorus 1)/ They´re coming to take me away,/Haha, they´re coming to take me away,/ Ho ho, hee/hee, ha ha,/ To the funny farm/ Where Life is Beautiful all the time/ And I´ll be happy/ to see/Those Nice Young Men/ In their Clean White Coats/ And they´re coming to take/ me AWAY,/ HA HAAAA /osv.” (Hele teksten findes bl.a. her, hvor man også kan høre en realmedia-version)

Sangen var – og er – en oplagt kandidat til den kategori af sange, som tidligere har været omtalt i denne og andre blogs: melodier, der sætter sig fast i hovedet og ikke er til at få ud. Plageånder.
Den udkom, som sagt, i 1966, og kunstneren kaldte sig Napoleon XIV. Som Wikipedia meget morsomt fortæller, så kan man med lidt god vilje opfatte sangen som en meget tidlig rap-plade! Som mange rap-sange er det en meget enkel sang (eller rettere: recitation), domineret af en rytme, der bankes ud på en snare drum og på tamburiner, ledsaget af lyden fra en ambulancesirene.
Som kuriosa kan det tilføjes, at avantgarde-rockeren Jello Biafra og medlemmer fra gruppen Ministry i 1990 lavede en version til deres projekt Lard. Man finder den på Lards plade The Last Temptation of Reid. Og så sent som i 2005 lavede Neuroticfish en techno-udgave, hvor baslinjen var samplet fra temaet til tv-serien Dr. Who!
I øvrigt var der på et tidpunkt en hjemmeside, hvor man kunne høre ikke mindre en 21 forskellige versioner af sangen, herunder en tysk, en spansk, en italiensk og en hollandsk. Men siden er lukket, sikkert pga. ophavsretlige problemer. I øvrigt er det lykkedes mig at opspore en bootleg-plade med titlen Napoleon Complex, der indeholder de forskellige versioner af sangen og andre med relation til sangen. Der eksisterer nemlig diverse kommenterende versioner, fx Josephine XIIIs sang “I’am glad they took you away ha-ha”. Og Napoleon selv lavede såmæn en opfølger med samme melodi og titlen:” They’re coming to get me again ha-ha”. Desværre har jeg ikke fået fingre i Napoleon Complex, men måske den dukker op på ebay en dag!? Hvem ved!?
I 1966 nåede pladen en 3. plads på den amerikanske hitliste og en 5. plads på den engelske. Bag kunstnernavnet Napoleon XIV stod Jerry Samuels, der var tekniker i et pladestudie (Associated Recording Studios) i New York. Samuels fortæller et sted, at han fik ideen, da han en aften sad i sin lænestol og havde røget noget “græs”. Ved sig havde han en VFO, en Variable Frequency Oscillator. Med VFO’en var det muligt at ændre tempoet i de analoge optagelser. Og Samuels gjorde så den opdagelse, at man med VFO’en ved firesporsoptagelser (som var state-of-the-art dengang) kunne hæve eller sænke stemmelejret i en sang – uden at ændre tempoet. Det var denne opdagelse, der gav ideen til They’re Coming

Fordi sangen omhandlede et ømtåleligt emne – sindsyge – blev den forbudt på flere radiostationer. Men, som det var almindeligt dengang, øgede det blot sangens popularitet. Jeg mindes, at den ofte blev ønsket i Jørgen Mylius’ udsendelser sidste i tresserne.

Napoleon XIV udgav i øvrigt pladen The Second Coming, som stadigvæk kan købes, og som indeholder denne aparte, men morsomme sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *