Donald bringer emnet på bane: Lussinger. Ikke just noget der er i centrum for nostalgikken. Men, når man er fra før revselsrettens afskaffelse (hvilket for lærernes vedkommende skete så sent som 1967!), så hører endefulde og lussinger jo med til historieskrivningen.
Jeg har aldrig fået en lussing, hverken af mine forældre eller af de skolelærere, jeg har mødt på min vej. Det skyldes nok mest, at jeg ikke var den store ballademager. Snarere det modsatte. Bortset fra en enkelt bemærkning i min første karakterbog om, at jeg havde svært ved at sidde stille i timerne, så var det mest flinkeskole over hele linjen.
I femte klasse skiftede jeg skole fra den lille, gamle byskole i Esbjergs hjerte – Vestre Skole – til den meget store forstadsskole i Sædding. Her var der tre skolegårde og – så vidt jeg husker – op mod 1400 elever, da tilstrømningen var størst. Det var “nybygger”-tider i midten af tresserne. Mange forlod de små lejligheder i den indre by og etablerede sig som husejere i de efterhånden enorme parcelhusområder, der bredte sig rundt om byen som ringe i vandet.
På Sædding Skole var de nye tider med moderne pædagogiske ideer på vej, men endnu var der i første halvdel af tresserne autoritære elementer.
Når vi mødte om morgene skulle hver klasse stille sig op to og to i rækker i skolegården og vente på, at læreren kom, hentede os og førte os op i klasseværelset, hvor vi så skulle stå skoleret bag vores stole, indtil vi fik besked om at sætte os. Nogle gange skulle vi også gennem en gang morgensang i aulaen, inden turen gik til klasseværelset.
Det var i skolegården, lussingerne kom ind. For mellem de mange rækker af skoleelever gik et par gårdvagter og holdt orden. Jeg husker specielt den ene. Han havde en -sen-navn, havde sort fuldskæg og var i vinterhalvåret iført en mørkeblå duffelcoat og store strikvanter. Med stor nidkærhed sørgede han for, at der var ro i rækkerne. Han havde det med at snige sig ind på de urolige elementer bagfra. Som en høg slog han ned på dem og langede dem en lussing med sin store hånd, så de trimlede omkuld. Taktikken var effektiv. Jeg kan endnu i min krop mærke den ængstelse, der var forbundet med situationen, og den lettelse, der lå i at blive hentet af sin klasselærer.

Donalds lussing.