Indlægget om De Fem (el. De 5) fik tankerne til at springe til Torry Gredsteds (Thorvald Gredsted) bøger om den danske indianerdreng Paw. Den første bog Paw. En dansk indianerdrengs eventyr udkom helt tilbage i 1918 og var med til at etablere “drengebøgene” som genre. Gredsted, der blev født i 1885, skrev en række bøger – noveller og romaner – frem til 1938. De berømteste er Paw-bøgerne.
Mere end ti år efter Gredsteds død (1945) filmatiserede Astrid-Henning Jensen historien om den vestindiske drengs møde med Danmark. Sammen med sin mand Bjarne skrev hun manuskriptet til filmen, der udkom i 1959 og blev nomineret til en Oscar som et bud på “bedste udenlandske film”.
Jeg kan huske, at jeg så filmen nogle år senere på Sømandshjemmet i Antwerpen, hvor jeg opholdt mig en kold vinteraften sammen med mine forældre. I Sømandshjemmet havde den administrerende præst anskaffet et rigtigt filmapparat, så han kunne underholde søfolk, der var langt fra hjemmet.
Jeg kan kun erindre nogle få episoder fra bøgerne og filmen om Paw og så den særlige stemning, der var over disse opbyggelige værker. Paw blev en helt for os drenge på linje med biografens Zorro, Tarzan og diverse cowboydere.
Efter forevisningen af filmen indviede skibet kammer- og messedrenge mig i at spille pool. Det var en stor succes og en helt anden historie.