Trillende rundt med en mega indkøbsvogn i den lokale Coop-forretning falder blikket på en bunke bøger. Eksemplarer af Enid Blytons serie om De Fem, genudgivet på forlaget Sesam med de oprindelige forsider. I min barndom tyggede jeg mig gennem flere bind i serien. Enid Blyton nåede at skrive 26 bind i halvtredserne og tresserne. I 1968, hvor Enid Blyton døde, 71 år gammel, tog forfatteren Claude Voilier over.
Serien er en slags detektivhistorier for store børn og unge. Og hovedpersonerne var Anne, søskendeparret Dick og Julian, deres kusine, drengepigen Georgina (blot kaldt Georg) og Georgs hund Timothy (kaldt Tim). De enkelte historier kan jeg ikke længere huske i detaljer, men stemningen. Og så, at Georgina – bøgernes svar på håndbold-Anja-Andersen – var min helt. Derfor er det lidt sjovt at se samme Georgina fremhævet som feministisk forbillede i The Guardians rundspørge til læserne om kvindesagsbøger med indflydelse.
Opdatering: Det slår mig lige, at serien om The Famous Five, som den rigtignok hed, jo blev udsat for en dansk filmatisering med blandt andre allestedsnærværende Ove Sprogø. Som DR skrev i forbindelse med visningen af filmene, var det “mærkeligt nok” første gang, serien blev omsat til en biograffilm, da “De 5 og spionerne” havde premiere i 1969. Serien var til gengæld genstand for indtil flere udenlandske tv-serie-filmatiseringer. Jeg kan mindes at have set udsnit af nogle af de tidlige tv-serie-udgaver på tysk tv, men noget gik tabt, når Georg og Co. talte tysk…
De danske film er hæderlige danske familie- og ungdomsfilm af den pæne slags, der ikke gør nogen fortræd. Så har vi vist ikke sagt for meget.
@musling: Ja, Enid var jo et kultnavn allerede dengang i min barndom… 😉
CAPAC, dette dit blogindlæg fra november 07 er læst 1533 gange!!
Folket har talt, Enid er kult…
@marianne: Ja, det kan de. Gå fx ind på http://www.amazon.com: http://1ll4.sl.pt
Vi bor i Canada og vil meget gerne vide onm disse De Fem boger kan kobes pa engelsk??
Jeg tror vores born 5 – 7 vil kunne lide dem. Den 7 arige laser gerne en del boger.
Tak
Marianne
@Kim F. Rasmussen: Det skal du ikke tænke pÃ¥. Jeg er sikker pÃ¥, at din datter allerede har hørt om kønnenes ligestilling and all that jazz… 🙂
Jeg er i gang med at læse serien for min datter på 7. Hun er helt vild med dem, og de er da også spændende. Men jeg har nu dårlig samvittighed over at læse dem for hende, hvor er de dog gammeldags mandschauvinistiske.
@capac: Lige akkurat, ja. PÃ¥ alle plan 🙂
@Charlotte: Ja, min far havde dÃ¥rlig samvittighed i Ã¥revis over den endefuld. Men han gjorde nok det rigtige, for jeg var blevet advaret mod at lege med tændstikker, og han blev forskrækket over den brændende vindueskarm! 🙂
@capac – jeg føler mig sjælebeslægtet: min barndoms eneste endefuld fik jeg en vinterdag, jeg ville ‘lyse’ min far hjem i god behold og derfor stak ild til en sammenrullet plakat (min søsters enhjørning). Den fakkel sad jeg sÃ¥ og viftede med i vindueskarmen faretruende tæt pÃ¥ gardinet. Min mor sÃ¥ optrinnet nede fra køkkenvinduet og kom spænende med 100 km i timen plus en lille smule sving i den højre hÃ¥nd i omegnen af min bagdel…
@Charlotte: Men en endefuld blev det da til, da jeg sætte ild i vindueskarmen. Men ingen ørefigner… 😉
@capac: …tak. Du styrer er en særdeles tolerant blog!
MÃ¥ske fordi du aldrig fik huskekager dengang som barn.
– var ved at kalde det en ‘kindkage’, men det findes vist ikke.
@klaus: næh, vi er jo fra dengang lødighedsdommerne styrede bibliotekerne. De få eksemplarer, jeg fik læst, havde mine forældre indkøbt i dyre domme.
Og omslagene var nok lidt kiksede, men man var heller ikke så forvænt dengang.
det mÃ¥ være et af de mere kiksede omslag..? i øvrigt kunne man ikke lÃ¥ne de 5-bøgerne pÃ¥ biblioteket i min barndom (det gjaldt for seriebøgerne generelt, at de blev fundet uværdige til bibliotekshylderne…) men vi havde flinke lærere som ind imellem læste højt og det blev værdsat… i teorien kunne vi have købt bøgerne for vores lommepenge, men jeg tror ikke, at de faldt os ind… prisen pÃ¥ en ny bog svarede vel til en mÃ¥neds lommepenge og… de var sjældne gæster i antikvariaterne og tegneserierne fristede altid mere, sÃ¥ jeg tror egentlig ikke, at jeg nogensinde ejede et bind af serien..?
@Charlotte: Ja, det er ogsÃ¥ plads til (pe)nisserier og at gÃ¥ i barn- og ungdom i capacs blog…
nu spammer jeg – bliver ganske enkelt bare nødt til at skrive et P.S., for dit ‘security word’ er ‘penisse’.
Og det MÃ… bare skrives… er lige fyldt 13 Ã¥r viser det sig. Men du kan bare lade være med at spille op, capac 😉
Ã…hh, ja – De Fem. Og senere var ‘De Tre Detektiver’ under Alfred Hitchcocks beskyttende underlæbe ogsÃ¥ spændende…
Han havde altså en meget veludviklet læbeparti den mand.
Jeg læste mig først igennem min fars gamle De Fem bøger, hvorefter jeg begyndte at husere bibliotekets hylder og pløjede mig igennem de fleste af Blytons bøger: Resten af De Fem-serien (læste dog kun et par af Claude Voilere’s bøger, ogs toppede da de begyndte at illustrere bøgernes handling med smÃ¥ tegneserier); hele “Den mystiske…” serien (som jeg synes er væsentlig bedre); “Mysteriet om…” serien (som altid foregik i den samme engelske landsby) og “S.O.S.”-serien (som jeg intet husker om). Og derefter stod den sÃ¥ pÃ¥ Jan og Kim bøger, som jeg faktisk nÃ¥ede at fÃ¥ erhvervet mig en hel del af.
Ak, ja.