YouTube og Warner Bros.

Author:

Her i bloggen følger vi nøje udviklingen i formidlingen af musik på nettet, fordi vi tror der vil ske overraskende ting i de kommende år. Hvem ville fx have troet for nogle få år siden, at pladeselskaberne villle satse på gratis downloading. Det sker nu med Spiralfrog og en række andre tjenester.

Den seneste udvikling sker på musikvideofronten, hvor Warner Bros har indgået et samarbejde med den populære YouTube. Samarbejdet går i sin enkelhed ud på, at YouTube-brugerne får lov til at anvende Warners materiale til gengæld for, at sitet reklamerer for WB. Sidstnævnte har indset, at brugernes indflydelse på internettet – eksempelvis på YouTube – vil forandre underholdningsindustrien og medierne radikalt. Og det har de nok ret i! Warner har dog sikret sig, at de kan udøve en vis censur over for misbrug af de videoer, folk lægger ind. Men udviklingen på fildelingsområdet fortsætter sin ustoppelige retning… (DR Nyhederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *