Electronica, ambient, trip hop, house, industrial, trance – og det, der ligner – fylder kun et lille hjørne i mit musikalske smagsregister. Men hjørnet er der, og det skyldes nok folk som Kraftwerk, Can, Brian Eno og lignende pionerer fra tresserne og halvfjerdserne. For snart længe siden faldt jeg over en af arvtagerne, skotten Howie B(ernstein), der er musiker og producer. Blandt andet er han sat i forbindelse med store navne som Björk og U2. At han står på skulderne af fx Brian Eno ses helt ned i albumtitlerne. “Music for Babies” (1996) og “Music for Astronauts and Cosmonauts” (2006) mere end minder om Eno-titler (Music for…Films, Airports etc.). Efter at have lavet et par soloprojekter gik han sammen med en anden musiker, Jeremy Shaw, kendt fra foretagendet Naked Funk, og lavede under navnet Daddylonglegs pladen Horse (Pussyfoot, 2000). På nettet har jeg fundet følgende malende beskrivelse af musikken: “Horse, marks a fuller sound than Bernstein’s previous releases, this time crisp bouncing breaks crosshatch within a framework of 303 tweaks, strings, swells and atmospherics, at points leaning into the bounds of electronica, whilst concurrently adding a sauntering Blues twist. “They Shag Horses Don’t They” takes this theme directly, borrowing from John Martyn’s Solid Air and smattering with analogue to cause modal distress at 60 bpm. The same effect is achieved on “The Cobbler”, a tune that builds and changes like a Fila Brazillia track before whisking you off your feet for the last dance. Horse is less bleary eyed than previous albums, and all the better for it”. Altså en musikalsk melting pot, kunne man sige.
Når jeg gider at lytte til den slags musik, så er der på grund af de stemninger, musikken kaster af sig. Mood-musik kaldte man det engang. Pladen kan i øvrigt fås for en slik på nettet..