Morgenstund har avis i mund

Author:

Tidligt i morges blev jeg vækket af avisbuddet. Eller rettere: Gravhunden vækkede mig, fordi avisbuddet smed Jyllands-Posten ind ad brevsprækken. Jeg holder ikke Jyllands-Posten, men Information. Og normalt vækker Information hverken mig eller hunden. Som Gitte i Gittes Monologer (Per Højholt) pointerer, så er Information jo en lille avis. Hvorimod Jyllands-Posten med alle dens markskrigeriske indlæg må have kostet en del finske fyrretræer, og den falder ind ad sprækken som en sæk kartofler. Forhåbentlig skal jeg ikke læse et tegn i denne hændelse!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *