En moderne nar – Erik Clausen

Author:

Apropos samfundskritik (læs foregående indlæg), så lad mig komme med en anbefaling. For nylig viste Danmarks Radio kunstneren Erik Clausens stand-up-show Fra den ene hjernehalvdel til den anden. Og det er – morsomt. Som jeg tidligere har beskrevet mødte jeg første gang hr. Clausen i halvfjerdserne, hvor han optrådte som den ene halvdel af Clausen & Petersen, der med deres gadecirkus turnerede rundt og lavede grin med borgermusikken og det, der grænsede op til den. Og det er det samme Clausen gør nu – bare i en nutidig form. Som stand-up-komiker (noget han i øvrigt også gør grin med i showet). Clausen er det nærmeste vi kommer narren fra feudaltiden. En personage, der kan gøre grin med hvad som helst – og gerne med et samfundskritisk grundsyn. Så politikere, magthavere, erhvervsliv osv. får nogle kærlige drag over nakken på morsomste vis. Og som en rigtigt humorist har Clausen også blik for bjælken i sit eget øje – og i publikums. Og publikum elsker af en eller anden grund at blive gjort til grin. Måske en særlig form for masokisme? I hvert fald er hans show – der streames på nettet, her – værd at spendere et par timer på. Det er bedre end lykkepiller og mere underholdende end nok så mange afsnit af X-factor osv.

PS. Fotoet ovenfor er lån på siden dinby.dk. Ikke krediteret.

Apropos samfundskritik (læs foregående indlæg), så

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *