Journalisten Lasse Jensen, der bestyrer det lytteværdige program på P1 “Mennesker og medier”, kommenterer i denne uge en analyse, som medieforskerne Stig Hjarvad og Nete N. Kristensen har udført. De to forskere har gennemanalyseret det sidste tiårs ledende artiklers forholden sig til krigene i Afghanistan, Irak og Libyen i de fem førende dagblade. Og de er kommet til det resultat, at lederne generelt afspejler den politiske elites holdninger.
Lasse Jensen konstaterer tørt:
“Det massive flertal af danske dagblade bekender sig med større eller mindre nuancer til et liberalt samfundssyn. De har stort set alle deres historiske udspring i partierne Venstre, Konservative eller de radikale.
Det har været stort set umuligt at starte eller udvikle aviser med et andet grund-ideologisk udgangspunkt. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet forsøgte, men fejlede.”
At medierne afspejler et borgerligt-liberalt grundsynspunkt er sådan set ikke nogen nyhed. Allerede de tidlige halvfjerdsere kunne pionermedieforskeren Frands Mortensen påvise i sin kommunikationskristiske analyse af 22-radioavisen, at et bestemt samfundssyn var dominerende. Forskellen mellem dengang og nu er så, at vi de seneste år har været igennem – og er det vel endnu – en global økonomisk krise, der netop er kendetegnende ved at have sat flere spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi og dennes borgerligt-liberale grundideologiske samfundssyn. Men selv om der i det store medielandskab er mange krtiske stemmer, så er det overordnede billede stadigvæk, at man skal lede meget længe i de store nationale medier for at finde journalistiske artikler, der problematiserer det dominerende grund-ideologiske udgangspunkt. Det generelle billede er, at medierne afspejler den politiske elites tænkning – og problemet er, at dette spejlbillede ikke afspejler befolkningens holdninger.
“Vi har den presse, vi har. På godt og ondt./ Den går grundlæggende ikke ind for at lave ballade – kun hvis den politiske elite gør det. På den måde afspejler den eliten men ikke nødvendigvis befolkningen.”, slår Lasse Jensen fast. Når det ikke forholder sig anderledes, hænger det snævert sammen med, at de store medier økonomisk og organisatorisk er solidariske med det borgerligt-liberale samfund, vi lever i. De store medier – de store landsdækkende aviser, DR og TV2 – er ikke politisk eller økonomisk uafhængige af de borgerlige samfund, de arbejder i. Af samme grund er de heller ikke særligt kritiske over for samfundet, samfundsøkonomien eller den herskende grund-ideologiske tænkning. Og det er et kæmpemæssigt problem for demokratiet og samfundsudviklingen.
@Gowings: Helt bevidst undlod jeg at nævne Information, der – alt andet lige – er den eneste avis, der tillader sig at sætte spørgsmÃ¥l ved det eksisterende og har gjort det i Ã¥revis. Men det batter ikke rigtig i en medieverden, hvor de andre store medier sætter dagsordenen. Jeg holder bÃ¥de Inf og Weekendavisen, men det ændrer ikke ved, at WA er en gennemborgerlig avis, der hviler tungt pÃ¥ det borgerligt-liberale grundlag. Det var ogsÃ¥ her hetzen mod halvfjerdsermarxisterne fik masser af brændstof osv. Men bladet har nogle læseværdige journalister inden for specielt det kulturelle omrÃ¥de.
https://www.youtube.com/watch?v=fYFw3O–2R0
Det billede kan jeg sÃ¥ ikke helt kende fra min egen – landssækkende – avis, Information. At den er elitær, er den ofte blevet beskyldt for, men det har, synes jeg, ændret sig meget til det bedre. Som modvægt til al denne \”venstreorienterede\” samfundskritiske analyse holder vi weekendavisen – en mærkeligt rummelig avis nÃ¥r man betænker at bÃ¥de Klaus Rothstein og Bo Bjørnvig skriver her.