Dagens (første?) musikalske indslag kommer fra halvfjerdserbandet Orleans. Det er meget længe siden, jeg har lyttet til Orleans, og bandet var gledet godt og grundigt langt om bag i erindringens halvmørke. Men et gensyn med deres iøjnefaldende albumcover til Walking And Dreaming (1976) fremkaldte bandet i min bevidsthed.
Bandet blev dannet i 1972 af det nuværende kongresmedlem for Demokraterne, John Hall (manden med skæg i forgrunden – i dag har han hverken hår eller skæg…), trommeslageren Wells Kelly, og brødrene Larry og Lance Hoppen (sang, guitar og bas). Stilen var halvfjerdser-“softrock” à la Jackson Browne, The Doobie Brothers, Little Feat m.fl. Og gruppen lånte flittigt fra allehånde inspirationskilder, fra cajun-musik til sydstatsblues. Orleans er i øvrigt still going strong, selv om der har været småpauser undervejs.
Det var faktisk lidt ad omveje, jeg fik ørerne op for gruppens meget melodiske og meget velproducerede musik (nogen vil sikkert sige: glatte og mainstreamede…). Som aktivist og medlem af MUSE (Musicians United for Safe Energy) deltog John Hall i de fem berømmede No Nukes-koncerter, der blev afviklet i Madison Square Garden (NY) i september 1979. Koncerterne resulterede i et lvie-dobbeltalbum “No Nukes” med et overflødighedshorn af kendte musikere (Jackson Browne, Crosby, Stills & Nash, Bonnie Raitt, Bruce Springsteen, James Taylor og mange andre). Og på denne plade synger og spiller John Hall – sammen med The Doobie Brothers og James Taylor – det meget smukke nummer Power. Her i Orleans’ udgave:

Dance with me: