Med Christian Bondes soloalbum Feeding Wolves har vi fået endnu et af de der album, det kan være mere end almindeligt svært at sætte i musikalsk bås eller kategoriel ramme. Bonde er kendt som forsanger i Whores & Thieves, der har gjort indtryk med ep’en The Ugly Truth og debutalbummet Anti Echo Chamber. Sidstnævnte pladen udmærker sig ved – og blev kritisk rost for – at være blevet til på en umiddelbar og direkte facon. Sangene er blevet til ganske spontant og indspillet lige så spontant – og uden at lagre sangene mere end højst nødvendigt og uden at gøre indspilningsprocessen mere omstændelig eller fortænkt end nødvendigt.

Den samme minimalistiske æstetik dyrker Bonde på Feeding Wolves, hvor sangene er omsat til plade, så snart de så at sige var tilstrækkeligt acceptable for kunstneren selv. Og dermed afspejler sangene selvsagt også den aktuelle situation og stemning, som Bonde var i, da numrene blev lagt ned på pladen.

Resultatet er blevet en række – 12 helt præcist – meget personlige sange, hvor Bonde udforsker de ting, der har optaget ham selv i nuet. Det er en slags singer-songwriter-musik, der både bærer bluesens melankoli i sig og også noget af folkpoppens imødekommenhed. Det er i overvejende grad en akustisk plade med hovedvægten lagt på Bondes stemme, akustiske guitar og et luftigt, dansende og til tider nærmest jazzet trommespil. Suppleret med en elektrisk guitar her og der.

Bondes plade skriver sig ind i rækken af lytteværdige danske solistplader, der dyrker den rå og umiddelbare singersongwriterkunst, der hverken vil det eksklusivt fortænkte eller det behagesyge poppede. En rigtig lytteplade, der vinder lidt terræn, hvergang man giver den en chance inde i hørebøfferne. Hermed anbefalet.

Christian Bonde. Feeding the Wolves. Produceret af: Christian Bonde. Trechoma Records. Er udkommet.