Cornelis Vresswijk – hyldes på plade

Author:

Det ville nok være en overdrivelse at påstå, at min grammofonpladesamling bugner af viseplader. Men et par stykker er der da. Den ene er fra 1972 og bærer titlen Visor, svarta och röda og er med den legendariske svenske hollænder Cornelis Vresswijk. Vresswijk var et kunstnerisk, socialt og politisk menneske, der arbejde både som digter (mere flere digtsamlinger bag sig), skuespiller og – ikke mindst – troubadur i traditionen efter Belman, Taube og Forsell (som han da også selv indspillede). Netop i kraft af sin humor og sit sociale engagement fik Cornelis mange fans, og nu vil en række yngre kunstnere med Thåström i spidsen indspille en hyldestplade. Ud over Thåström har foreløbigt følgende kunstnere meldt sig under fanerne: Säkert!, Kristina Lugn, Stefan Sundström, Sofia Karlsson, Ane Brun, Ebott Lundberg, Dan Berglund, Nicolai Dunger, Miss Li, Jonas Kullhammar, Britta Persson, Goran Kajfes og Pamela Jaskoviak.

Den syttende ballade (optagelse fra 1979).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *